Beretning fra Historisk Udvalg
Historisk udvalgs nuværende medlemmer
Lis Mellemgård
Mogens Norn
Henrik Madsen
Eva Ottovay, formand
Desværre ønskede Mogens Norn at fratræde pga. alder, men vi har god kontakt, og vi har fået Mogens’ bidrag til bogen om Øjenfagets historie.
Desværre kunne jeg ikke få kontakt til Lis Mellemgård siden sidste år, hun er også højt op i årene, så jeg tror ikke, at hun ønsker at fortsætte.
Henrik Madsen ønsker også at udtræde fra Historisk udvalg.
Udvalget er som nævnt i sidste beretning blevet udvidet med eksterne medlemmer under arbejdet med bogen. Det var en næsten 2 år lang process, med involvering af mange øjenlæge kollegaer fra både inden for og uden for sygehusvæsenet.
Arbejdet nærmer sig til afslutning, og vi håber, at alle ville være glade, når de modtager denne bog.
Det var et stort arbejde, så jeg tror, at udvalget vil køre på lavt blus, og det næste projekt bliver at forsøge at få nye medlemmer.
Der er nogle emner, som kan man evt. arbejde med, hvis det lykkes at invitere nye medlemmer.
Aktuelt er der kun formanden tilbage, som regulært medlem i udvalget.
Eva Ottovay, Formand
21. august 2018
Beretning fra Udvalg for angiostatisk behandling
Udvalget har haft møde i september 2017. Referat er nedenstående. Herudover har der været korrespondance om forskellige spørgsmål vedrørende anti-VEGF behandling i DK.
Vi finder fortsat at der et behov for at bevare udvalget til afklarende faglige spørgsmål.
På udvalgets vegne.
Torben Lykke Sørensen
28. august 2018
REFERAT
Tilstede: Toke Bek, Jakob Grauslund, Torben Lykke Sørensen
Afbud: Henrik Lund-Andersen
- Indførelsen af bilateral intravitreal injektion: Der er et patientønske og afdelingsønske for en afklaring af mulighed for at foretage bilateral intravitreal injektioner. Udvalget har vurderet aktuel litteratur på området og konkluderer at bilateral injektion kan foretages på egnede patienter, hvis hver injektion betragtes som et selvstændigt indgreb. Det vil sige patienter forlader ikke injektionsområdet, men kirurg og assistent afspritter hænder, skifter mundbind samt handsker inden injektion på andet øjet foretages. Erfaringer skal opsamles i hver afdeling og udvalget vil evaluerer om 1 år.
- Indførelsen af anti-VEGF for behandling af nye tilfælde af proliferativ diabetisk retinopati (PDR): flere større studier er publiceret. Et enig udvalg ser anti-VEGF som sikker behandling til patienter med PDR (uden fibrovaskulære komplekser) og derfor kan anti-VEGF anvendes primært som supplement til panretinal laser behandling. Det er for tidlige at udtale sig om effekten af anti-VEGF som primærbehandling på længere sigt. Hvis der er samtidigt diabetisk makulaødem anbefales primært anti-VEGF suppleret med panretinal laser.
- Anvendelsen af OCT-A til vurdering af våd AMD. Mange afdelinger har fået OCT-A og OCT-A har stort potentiale. Der er et ønske fra afdelinger og patienter om at undgå anvendelsen af fluorescein angiografi, da det kan give ”flaskehalsproblemer” ved nyhenvisning af patienter med våd AMD. Udvalget af gennemlæst litteraturen på området og forespurgt på afdelinger med flere års erfaring med OCT-A (Bonn, Kyoto, London). Der udtales samstemmende optimisme omkring potentialet for OCT-A men der manes også til forsigtig ved anvendelse i klinisk praksis. Tolkning og artefakter er fortsat udfordringer. OCT-A kan ikke anvendes til vurdering af CNV aktivitet ved våd AMD hvorfor det ikke anbefales at anvende OCT-A til alene vurdering af dette. Ved andre sikre tegn på aktivitet (særligt frisk blødning) kan OCT-A anvendes til visualisering af CNV og behandling kan iværksættes uden fluorescein angiografi. Anvendelse af OCT-A rutinemæssigt til evaluering af behandlingseffekt er uafklaret.
Beretning fra De regionale ansættelsesudvalg – 2017-2018
I de tre videreuddannelsesregioner er der ansættelser i hoveduddannelses-forløb to gange årligt.
Det samlede antal hoveduddannelser er nu på 20 forløb pr. år, da Videre-uddannelsesregion Øst har nedsat den årlige kvote fra 9 til 8.
Det seneste år har der været tilstrækkeligt med kvalificerede ansøgere, og alle stillinger er blevet besat.
Ansøgernes baggrund svinger meget fra ansættelsesrunde til ansættelses- runde og fra sted til sted.
Ved én lejlighed kan der være flere ansøgere med ph.d.-grad end ledige stillinger, mens der den næste gang måske ingen er.
Der har det seneste par år været en tendens til, at nogle unge kolleger bliver ansat efter gennemført KBU og én introduktionsstilling, mens andre efter en introduktionsstilling i oftalmologi fortsætter med en introstilling i et andet speciale uden nødvendigvis at vende tilbage til oftalmologien.
Der har også været en tendens til, at norske og svenske kolleger er rejst hjem til fædrelandet efter at være begyndt på en dansk øjenafdeling.
På landsplan her der i adskillige år totalt set været 10-15% ubesatte hoveduddannelsesforløb, når man ser alle specialer under et. De ubesatte stillinger har været spredt over mange specialer.
Det ser ud til at ville ændre sig radikalt om ganske få år. Fra ca. 2021 ser der ud til at være betydelig flere ansøgere end hoveduddannelsesforløb. Det bør give overvejelser i vores rådgivning til unge kolleger, så de kun planlægger ansøgning til hoveduddannelse efter 2021, hvis der er en god grund
til det, eller hvis det ikke kan være anderledes.
Det bør af samme årsag sikres, at unge kolleger kun ansættes i stillinger, der både reelt og formelt kvalificerer til at søge hoveduddannelse.
Prognosekurven taler for sig selv:
Carl Uggerhøj Andersen
DOS’s repræsentant i de regionale ansættelsesudvalg
Beretning fra Arbejdsgruppe vedr. nationale retningslinjer for diabetesbehandling:
Vi har drøftet den nyligt publicerede artikel ( fra juli 2018, PMID: 30043039) fra DRCRnet: “Five-Year Outcomes of Panretinal Photocoagulation vs intravitreous Ranibizumab for Proliferative Diabetic Retinopathy: Randomized Clinical Trial.
Forekomsten af DME og sekundært synsfeltstab er selvsagt mindre i Ranibizumab gruppen versus lasergruppen.
Alvorligt synstab er generelt lille i begge grupper, blandt de patienter der mødte op til under-søgelse, og de vinder overordnet i gennemsnit 3 ETDRS bogstaver i begge grupper.
Men det er værd at bemærke, at det faktisk kun var 66%, der mødte op til sidste undersøgelse i begge undersøgelse grupper.
Patient compliance var således lav og frafaldet ret højt.
Manglende fremmøde er et velkendt problem for denne patientgruppe.
Vi kan i udvalget aktuelt således IKKE anbefale anti-VEGF behandling alene som standard primær behandling for proliferativ diabetisk retinopati.
Perifer laserbehandling er fortsat en relevant primær behandling for proliferativ diabetisk retinopati.
Anti-VEGF behandling som sekundær behandling og supplement til laserbehandling for proliferativ diabetisk retinopati er derimod yderst relevant, og kan ofte forhindre vitrektomi og mindske comorbiditet i form af DME.
Ved valg af behandlingstype, bør indgå overvejelser om patient compliance, omkostninger og besøgshyppighed.
Med venlig hilsen
Caroline Schmidt Laugesen, mai.:[email protected] eller [email protected],
Sjællands Universitetshospital, Roskilde Sygehus, Øjenafdelingen.