DOS

Dansk Oftalmologisk Selskab

Menu
  • Forside
  • Møder
    • Kalender
    • Tilmelding til næste DOS møde
    • Luk
  • Guidelines
    • Godkendte guidelines
    • Guidelines under udarbejdelse
    • Forældede guidelines
    • Luk
  • Dokumenter
    • SST
    • Rejsebeskrivelser
    • DiaBase
    • Links
    • Luk
  • Legater
    • Synoptik-Fonden
    • Alcon
    • VELUX FONDEN
    • DOS Videre- uddannelse
    • Skat af legater
    • Luk
  • Uddannelse
    • Indlæg om uddannelse
    • EBO eksamen
      • Bestået EBO
      • Subspecialitetseksamen i refraktiv kirurgi og katarakt
      • Luk
    • Speciallægeuddannelsen
    • Internationale Guidelines
    • ONE Network AAO
    • Luk
  • DOS
    • Bestyrelsen
    • Mødereferater
      • Formandens Årsberetning
      • Generalforsamlingsreferat
      • Udvalg og kommitterede – beretninger
      • Luk
    • Historie
      • 1900-1950
      • 1950-1975
      • 1975-2000
      • Luk
    • Love
    • Medlemskab
    • Luk
    • Luk

Rapporter fra Udvalg og Kommitterede – september 2020

17-08-2020 By Irene Jepsen

Udvalg for Patientforløb og kliniske retningslinjer
Siden sidste Videnskab og Generalforsamling er følgende retningslinjer/vejledninger blevet opdateret eller lagt på hjemmesiden:

Synsfeltskrav til kørekort

Forebyggelse af myopi-progression hos børn – en evidensopdatering

Vejledende retningslinjer for behandling af herpes simplex og herpes zoster keratit

Vejledende anbefalinger for glaukom screening ved familiær disposition for glaukom

Retningslinje for Okulære Melanomer

National klinisk retningslinje for behandling af aldersbetinget grå stær

Derudover er flere retningslinjer/vejledninger under udarbejdning:

Opdatering af ” National klinisk retningslinje for behandling af katarakt hos børn i aldersgruppen 0-6 år”

Opdatering af Vejledning Vedr AMD og kosttilskud

Nyt holdningspapir angående genetisk udredning af arvelige øjensygdomme mellem DOS og Dansk selskab for Medicinsk Genetisk (DSMG)

Ny vejledning angående Udredningen af patienter med en retinal arterie okklusion

Opdatering af Anbefalinger vedrørende refraktionskirurgi i offentligt regi (Rev. 2020)

Der arbejdes desuden mod et mere struktureret format for retningslinjerne fremadrettet.

Line Kessel
Formand for Udvalg for Patientforløb og kliniske retningslinjer
13. august 2020

Beretning om aktiviteterne i Medicinrådets fagudvalg for dyr øjenmedicin 2019-2020.
Der har det forløbne år været behandlet følgende sager i Medicinrådet.

1) Medicinrådet godkendte i 2019 fagudvalgets indstilling vedrørende genterapi til RPE65 associeret retinitis pigmentosa, men de efterfølgende prisforhandlinger trak ud, således at behandlingen først planlægges påbegyndt i slutningen af 2020. Programmet for okulær genterapi udvikles som en højt specialiseret funktion i et samarbejde mellem Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital, og behandlingen vil starte på Rigshospitalet.

2) Der er en sag under vurdering vedrørende medicinsk behandling af Lebers hereditære opticusatrofi.

3) Der er foretaget en vurdering af et nyt anti-VEGF præparat. Dette endte med ikke at kunne anbefales grundet en ugunstig bivirkningsprofil.

Endelig arbejder fagudvalget, efter indstilling fra Medicinrådet, med at omsætte anbefalingerne vedrørende anti-VEGF behandling til våd AMD, diabetisk makulaødem og retinal venetrombose, til egentlige behandlingsvejledninger. Disse har til formål at samle den tilgængelige evidens om behandlingseffekten, men vil ikke være detailregulerende for eventuelle andre vejledninger udarbejdet i faglige fora.

Toke Bek
Formand for Medicinrådets fagudvalg for dyr øjenmedicin
Udpeget af Dansk Oftalmologisk Selskab
17. august 2020

Udvalg for angiostatisk behandling
Udvalget har ikke fundet anledning til at mødes i forgangen periode da anti-VEGF behandling af de mest almindelige retinale sygdomme (AMD, DME, RVO) de seneste måneder har været og er til vurdering i Medicinrådet. Derfor vil der udkomme opdaterede behandlingsvejledninger i løbet af 2020.

Vi finder det fortsat relevant at opretholde udvalget.

Torben Lykke Sørensen
Formand for Udvalg for angiostatisk behandling
17. august 2020

Arbejdsgruppe ang. von Hippel Lindaus sygdom
Der en en ny oversigtsartikel fra gruppen på vej som beskriver anbefalinger mht kontrolforløb.

Hans Ulrik Møller
Formand for Arbejdsgruppe ang. von Hippel Lindaus sygdom
17. august 2020

Historisk udvalg
Siden udgivelse af Øjenbogen om Fagets Udvikling har udvalgsarbejdet stået stille.
Jeg har en papkasse med DOS dokumenter og notater, små hæfter fra Mogens S. Norn, som jeg har gennemgået. Det var faktisk så lidt, at der ikke var behov for hjælp. Jeg vil aflevere hele det sorterede materiale til DOS i løbet af efteråret.
Jeg fungerede som formand, men der er ingen aktivitet. Umiddelbart kan jeg ikke se fremtidige projekter, derfor foreslår jeg, at man nedlægger udvalget.
Man kan altid starte på noget nyt, hvis der opstår behov.

Eva Ottovay
Formand for Historisk udvalg
24. august 2020

Afrapportering DRG-udvalget
Begrænset aktivitet. Høringssvar på grupperings logik og takster 2021 uden bemærkninger. Taksterne med små udsving. Generelt er store op. i UA blevet dyrere. Overordnet er den samlede DRG-pulje til øjenspecialet faldet med et par procent hvert år.

SST har igangsat et arbejde vedr. en grundlæggende ændring af ICD 11 systemet. Indtil videre har der ikke været involvering af øjenspecialet.

Flere af vores kollegaer har gennemgået diagnosekoderne indenfor subspecialet.  Koderne er blevet revideret i Glaucom, Cornea / Konjuntiva og Kataract. Der mangler forsat en revision medicinsk retina, hereditære dystrofier, børn og neuro oftalmologi.

Nye procedure koder i Glaucom: Trabekulektomi med dræn KCHD35, Anlæggelses af shunt: KCHD50, Laser dil af micro kanal: KCHD05.

Kir. Retina: Subretinal inj. af genmodulerende lægemiddel KCKD84.

Externa:  Øjenlåg op med implantat. KZLD01 (implantation af spacer), KZLD02 (implantation af øjenlågsvægt), KZLD03 (implantation af silikoneslange), KZLD04 (implantation af stent i tårekanal). Kodes som tillægs kode til selve proceduren.

På vegne af DRG-udvalget.
Birgit Kjer
26. august 2020

Uddannelsesudvalget
En del kurser for læger i hoveduddannelsesstillinger har været aflyst i foråret pga Covid-19. Kurserne bliver alle afholdt her i efteråret med undtagelse af glaukom-kurset, hvor det har været nødvendigt at udskyde til næste år.

Ingen af de berørte læger får forsinkelse i deres hoveduddannelsesforløb pga kurserne.

Lisbeth Sandfeld
Formand for Uddannelsesudvalget
1. september 2020

Arbejdsgruppe for udarbejdelse af anbefalinger for organisering af sammedagsundersøgelse og -opfølgning for mennesker med diabetes
Vi har i løbet af to møder drøftet et eventuelt behov for sammedags-undersøgelser. Grundet stor diversitet blandt patientgruppen af diabetikere, så er der endnu ikke kommet noget konkret forslag frem. Vi har jo grundet Covid-19 været begrænsede i mødeaktivitet, men skal mødes igen ultimo september.

Jens Lindegaard
Formand for arbejdsgruppen
7. september 2020

 

 

 

Related

Skrevet i: Mødereferater, Udvalg og kommitterede – beretninger

Seneste indlæg

  • DOS vejledning om AMD og kosttilskud 7-01-2021
  • Oplysninger om kursusrækken 2021 – OPDATERET LISTE (7. januar) 6-01-2021
  • DiaBase Årsrapport 2020 22-12-2020
  • DiaBase Årsrapport 2019 17-12-2020
  • Rammer for guidelines i Dansk Oftalmologisk Selskab 11-12-2020

Mest læste indlæg

  • AMD og kosttilskud
  • Forskningsstøtte 2020
  • Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af retinal veneokklusion (Medicinrådet/RADS)
  • Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af diabetisk maculaødem (Medicinrådet/RADS)
  • National klinisk retningslinje for behandling af katarakt hos børn i aldersgruppen 0-6 år
  • Formandens Årsberetning 2015/16
  • Aldersrelateret maculadegeneration (AMD): Retningslinjer for henvisning, behandling, kontrol og afslutning.
  • Anbefalinger vedrørende refraktionskirurgi

Nyttige Links

DØO
FAYO
Værn om Synet
Medicin.dk
RADS
Lægeforeningen
Danske Regioner
SST

Kontakt

Dansk Oftalmologisk Selskab
c/o Øjenklinikken, Rigshospitalet-Glostrup
Valdemar Hansens Vej 1-23
DK-2600 Glostrup
+45 30 32 60 68
mandag - torsdag 10-12
[email protected]
Cvr-nr: 18355590

Copyright © 2021 · Dansk Oftalmologisk Selskab · Bestyrelsen · Log ind