Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Videnskab og Generalforsamling 2017

15. sep

Kære Medlem

Det glæder bestyrelsen at informere om, at der i september måned afholdes følgende arrangement:

Videnskab og Generalforsamling

Fredag, den 15. september 2017 kl. 11:30

Frokosten starter kl. 11:30 – efterfulgt af selve mødet med start kl. 12:30.

Dette brev er ikke invitation til arrangementet – men en varsling om datoen, således at du allerede nu kan reservere dagen samt eventuelt bestille overnatning (se nedenfor). I august måned udsendes selve indkaldelsen, detaljeret program samt information om tilmelding til arrangementet.

 Boberg-Ans Lecturer 2017 er Associate Professor Ophthalmic Sciences C. Gustavo De Moraes, MD, MPH, Columbia University, USA. Titlen på forelæsningen erStructure versus Function Relationships of the Macula: Implications for Glaucoma Detection and Progression”.

SOE-lecturer i 2017 er læge, PhD Anders Højslet Vestergaard, Øjenafdelingen OUH. Titlen på hans foredrag er ”Corneal refraktionskirurgi – er det noget at SMILE af?”

Overlæge, klinisk lektor, PhD Anders Ivarsen, vejleder for Anders Højslet Vestergaard, vil holde et foredrag med titlen ”SMILE – andet end blot endnu en refraktionskirurgisk teknik?”

Frie videnskabelige foredrag

Selskabets medlemmer opfordres hermed til at tilmelde frie foredrag til karenbjerg@yahoo.dk senest fredag, den 16. juni. De frie foredrag kan f.eks. omhandle igangværende PhD-projekter eller andet af interesse for selskabets medlemmer.

Under generalforsamlingen vil der være valg til bestyrelsen. På valg i år er Anders Kruse, Karen Bjerg Pedersen, Inge Stendevad, Majbrit Lind og Steffen Heegaard, som alle modtager genvalg.

 

Om aftenen kl. 19:00 inviterer bestyrelsen selskabets medlemmer til en 3-retters middag med vin. Til en pris af kr. 450,00 kan man have sin ægtefælle/samlever med til middagen.

Til dem, som ønsker at overnatte, har selskabet forhåndsreserveret et antal værelser. Pris for overnatning er kr. 1.035,00 for enkeltværelse og kr. 1.300,00 for dobbeltværelse inkl. morgenmadsbuffet. Hvis du beslutter dig for at overnatte, skal tilmelding ske senest fredag, den 16. juni via hjemmesiden (www.dansk-oftalmologisk-selskab.dk). Ligeledes skal der betales for overnatning senest denne dato. Herefter må man selv arrangere.

Hvis du allerede nu ved, at du ønsker at have din ægtefælle/samlever med til middagen, kan du reservere og indbetale for dette sammen med overnatningen, men det er også muligt at vente til selve indkaldelsen bliver sendt ud i august.

Betaling skal ske ved bankoverførsel til Danske Bank, reg.nr. 3574 konto 6053505, IBAN: DK4130000006053505 – SWIFT: DABADKKK – senest fredag, den 16. juni.

For information om kommende møder og kurser se venligst selskabets hjemmeside www.dansk-oftalmologisk-selskab.dk.

Bestyrelsen ser frem til at møde dig på Nyborg Strand.

 

Med venlig hilsen
Dansk Oftalmologisk Selskab
Karen Bjerg Pedersen
Videnskabelig sekretær

 

 

Detaljer

Dato:
15. sep
Begivenhed Kategori:

Sted