Til orientering:
Pr. 1. april 2009 er en ny samarbejdsaftale trådt i kraft mellem Læger, Apotekere og Lægemiddelindustrien efter en overgangsordning siden 2008. Et fælles etisk nævn for parterne er nedsat, ("Nævnet for Selvjustits på Lægemiddelområdet" (NSL)) for at sikre fortsat tillid til en uvildig og uafhængig ordination og udlevering af lægemidler i Danmark. Vedhæftet findes en "huskeliste" ved samarbejde mellem læger og Lægemiddelindustrien.
Overtrædelse af samarbejdsaftalen kan medføre bøde til den arrangerende/involverede læge. DMS foreslår at hvert selskab overvejer at udsende denne information inkl. det vedhæftede notat til hvert medlem.
Yderligere oplysninger om Nævnet for Selvjustits på Lægemiddelområdet fås på www.nsl.dk, ligesom oplysninger om apotekerloven fås på www.laegemiddelstyrelsen.dk.
Samarbejdsaftalen kan også have betydning for omfanget af ekstern finansiering af efteruddannelseskurser for vores specialer. Dansk Medicinsk Selskab (DMS) fremsender derfor i efteråret et spørgeskema til hvert specialebærende selskab for at vurdere behovet for efteruddannelse, samt de økonomiske forhold, som ligger bag efteruddannelseskurserne nu hvor finansiel støtte fra Lægemiddelindustriens er ændret. Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen vil give et overblik over vores efteruddannelsesbehov og muligheder, som herefter kan drøftes med vores arbejdsgivere. Specielt må finansieringen diskuteres, idet der må investeres i efteruddannelse, hvis man fortsat ønsker dygtige medarbejdere, samt at fastholde dem.
I hører nærmere om spørgeskemaundersøgelsen til efteråret, og DMS modtager gerne allerede nu eventuelle kommentarer til initiativet.
Med venlig hilsen

J. Michael Hasenkam
Formand
Professor, dr.med.
(Denne mail er udsendt til alle formænd og sekretariater.)
_______________________
Sendt af:
Dansk Medicinsk Selskab
Bitten
Dahlstrøm
Fællessekretariatet
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Tlf.: 35 44 84 01
Fax: 35 44 85 03
E-mail:
bda@dadl.dk
www.dms.dk